En klassiker vækket til live gennem cirkulært samarbejde

Anno Studio lancerer en cirkulær version af arkitektfirmaet Friis & Moltkes FM630-skammel . Taburettens fire ben er lavet af industriaffald fra produktionen af sækkevogne hos Ravendo, som er indkøbt af ... THE UPCYCL.

Anno Studio

Den danske møbelproducent Anno Studio, hvis mission er at bevare og videregive designklassikere til næste generation, er et kært medlem af THE UPCYCL. I forbindelse med Anno Studios relancering af de anerkendte Series 600-møbler fra arkitekterne Friis & Moltke kom Anno Studio med en forespørgsel på materialer. THE UPCYCL fandt et "match made in heaven" hos industrivirksomheden Ravendo.

Ravendo A/S

Som så mange andre industrivirksomheder, har Ravendo en effektiv samlebåndsproduktion, og køber materialer ind i større mængder, hvilket genererer industrielt affald. Ravendo tager et stort ansvar for at handle bæredygtigt, og derfor kunne de også se en værdi i at være medlem af THE UPCYCL. Og med et medlemskab har Ravendo mulighed for at sikre, at deres affaldsmaterialer bliver omdannet til en værdifuld ressource.

Vi er medlem af THE UPCYCL, fordi konceptet hænger rigtig godt sammen med vores mål om at blive mere bæredygtige. Vi er med i THE UPCYCL fordi vi gerne vil støtte op om fremtidens bæredygtige brug af ressourcer. Det er et meningsfyldt samarbejde, der går rigtig godt i spænd med vores ansvar, vores arbejde med FN 17 verdensmålene og et stigende krav fra vores kunder og samarbejdspartnere.
Adm. direktør & medejer af Ravendo, Tobias G. Nielsen.

Relancering i cirkulære baner og tro mod designånd

FM630-skamlens fire ben er produceret af fire stålrørsrester fra Ravendos produktion, sammensat i et nyudviklet samlingspunkt. Valget af materialerne til skamlens fire ben er foretaget med et meget bevidst fokus på at bevare det oprindelige materialevalg, samtidig med, at det er 100 % cirkulært. Materialerne gør, at skamlen fremtræder med en særlig robusthed, tyngde og enkelhed, som netop er med til at frembringe et formudtryk, der er tro mod Friis & Moltkes brutalistiske designtradition, samtidig med at den er cirkulær.

Anno Studio har nemlig fokuseret på at relancere de anerkendte Serie 600-møbler fra arkitekterne Friis & Moltke med respekt for det oprindelige design fra 1960'erne. Samtidig bidrager Anno Studio med en fornyelse af klassikerne, hvor der i tilfældet med FM630-skamlen er tænkt i cirkulære baner, hvilket er til stor begejstring for THE UPCYCL. Skamlen har derved et ekstra betydningslag i form af at høre under principperne for cirkulær økonomi, hvor der i skabelsesprocessen er sørget for, at delelementer og materialer er blevet omdannet.

Gennem THE UPCYCL har vi fået muligheden for at skabe en 100 % upcycled skammel. Vi mener at denne cirkularitet styrker vores fortælling af produktet, samtidig med, at vi har mulighed for at bidrage til en mere bæredygtig møbelproduktion. For os er det ekstremt vigtigt at lave cirkulære produkter, som samtidigt er med til at skabe og styrke vores DNA. For os er THE UPCYCL spot on! Og vi ser en stor værdi i at indgå i et cirkulært samarbejde gennem vores medlamskab hos THE UPCYCL.
CEO i Anno Studio, Søren Andersen.

Skamlens tekstur, brug og funktion

Det er ikke kun skamlens ben, som består af industrielt affald. Sædet er nemlig fremstillet af krydsfiner fra restafskæringer fra masseproduktion af borde. Materialekombinationen af det bløde træ og det robuste materiale er kontrastfuldt, og taler derved ind i et moderne udtryk. Både ben og sæde kan fås i ni forskellige farver, hvilket gør det muligt at få et individuelt design. Skamlens brugssammenhæng er optimal som en ekstra siddeplads. Desuden gør skamlens udformning sig også velegnet som et lille sidebord. Det er indlejret i skamlens funktion, at den er let at stable og flytte rundt med.

Find New Waste-materialet fra denne case...

Har du lyst til at blive medlem?
Tilmeld dig her
Vil du vide mere?
Kontakt os