Én virksomheds affald, en andens indpakning 

AnnTex har reduceret deres forbrug af virgin plastik, ved at anvende genanvendt plastik til indpakning af deres produkter. Plastikken får AnnTex fra industrivirksomheden, Lindab, hvor plasten har fungeret som et beskyttelseslag af Lindabs modtagne metalruller.

Da AnnTex' produkter er runde, skræddersyede og unikke, er det ikke muligt at placere dem i eksempelvis standardpapkasser. Derfor ønskede de at finde en løsning ved hjælp af den tilgængelige plastfolie.

Når vi nu skal bruge plastik, sørger vi for at bruge noget, som skulle have været affald, og gøre det til noget brugbart hos os. Det giver en god følelse i maven.
Ann Kjær, ejer af AnnTex

Implementeringen af dette initiativ var ikke uden udfordringer. Ann Kjær, ejer af AnnTex, erkender, at det krævede en ekstra indsats for at få det til at lykkes. Først stod de over for udfordringen med at håndtere den store plastfolierulle, og få lavet et indpakningstativ.

Som med alle nye ting kan man vænne sig til det, hvis man virkelig vil. Nu tænker vi ikke længere over det, og det er blevet en naturlig del af vores dagligdag. Alt i alt synes vi, at implementeringen er gået godt.
Ann Kjær, ejer af AnnTex

Ann Kjær fortæller, at AnnTex er medlem af THE UPCYCL:

“fordi jeg synes, at det er den eneste rigtige vej at gå. Det betyder meget for mig personligt, at vi bliver grønnere og tænker i bæredygtige baner. Det hjælper ikke at fortsætte med at producere og bare smide væk. AnnTex’ produkter er lavet til at holde i mange år, men vi ønsker at gøre det endnu bedre. Det giver os en god samvittighed at vide, at vi bruger overskudsmaterialer, der ellers ville være blevet til affald, til at skabe noget brugbart for os”. 

Lavet af

Find New Waste-materialet fra denne case...

Har du lyst til at blive medlem?
Tilmeld dig her
Vil du vide mere?
Kontakt os