KOSTBART-workshop: Skamler skabt af New Waste

Industrielle affaldsmaterialer var byggestenene, som kursisterne på KOSTBART-workshoppen blev præsenteret for, da de på kun to dage skulle skabe skamler.

KOSTBART er et projekt af Foreningen MAKER, hvor fokus er at skabe bedre betingelser for fysisk iværksætteri. Dette hands-on to-dages kursus om cirkulært design samlede 25 unge i alderen 16-30 år i både værksted og forelæsningssal for at dykke ned i bæredygtig og cirkulær produktion.

KOSTBART er vores værktøj til at fremme fysisk iværksætteri, og det gør vi ved at... bygge taburetter. Vi fokuserer på cirkulært design og vores ansvar over for planeten.
Siri Bahlenberg, kursus- og projektleder hos Foreningen Maker.
Vi havde deltagere, der aldrig havde haft powertools i hånden, deltagere der altid har villet, men aldrig turdet arbejde i værksted og dem, der allerede er kreative, men ville lægge et nyt lag på deres arbejde. Alle kunne være med, og alle fik i sidste ende en skammel med hjem
Malte Hertz Jansen, Managing Director i Foreningen MAKER

På den sidste dag deltog vores egen repræsentant fra THE UPCYCL , Christoffer Søholm, i ekspertpanelet og gav feedback på deltagernes færdige taburetter samt deltog i diskussioner om brugen af restmaterialer og principperne for den cirkulære økonomi.

Find New Waste-materialet fra denne case...

Har du lyst til at blive medlem?
Tilmeld dig her
Vil du vide mere?
Kontakt os