Wiking Gulve er en dansk producent af trægulve, der lægger stor vægt på bæredygtig og ansvarlig produktion. Når Wiking Gulve producerer trægulve, er der afskæringer tilbage i den daglige produktionsproces. Disse afskær har stadig et stort potentiale, fordi deres høje kvalitet forbliver intakt.
Med THE UPCYCL's platform er det blevet muligt at udnytte og fremvise overskudsmaterialet. Gennem platformen opdagede vores medlemsvirksomhed, Whynature, materialet. Whynature er en københavnsk designvirksomhed, der primært arbejder med upcyclede materialer. De så straks værdien i restmaterialerne, som med den rette forarbejdning kunne omdannes til et nyt gulvdesign, der er 100 % upcyclet.
Det frasorteret træ er brugt til gulvdesignet Rhombe parket, som er designet af den nye duo Ecklon+Mortensen. Rhombe er lavet af eg. Det er innovativt, fordi designet gør det muligt at bruge de korte afskær i den daglige produktion af traditionelle parket- og plankegulve. Det sikrer, at træet hos Wiking Gulve bliver udnyttet optimalt og ikke går til spilde.