Bygma Group A/S er den største danskejede leverandør til byggebranchen. Bygma Gruppen sælger og distribuerer træprodukter og byggematerialer til professionelle entreprenører og private forbrugere.

Vi har en ambition om vækst og lønsomhed, men også om at drive en ansvarlig virksomhed, der bidrager positivt til samfundet.
Elnaz Ehsani, direktør for klima og bæredygtighed hos Bygma Group A/S
Bygma Gruppen er en solid nordisk virksomhed, der er placeret blandt de 100 største virksomheder i Danmark. God forretningspraksis, pålidelighed og evnen til at innovere har været hjørnestenene i Bygma Gruppens aktiviteter siden grundlæggelsen.

Hos Bygma ønsker vi at bidrage til den cirkulære dagsorden ved at minimere brugen af nye ressourcer og give eksisterende byggematerialer nyt liv, så byggeaffald kan bevæge sig op i affaldshierarkiet. Derfor har vi indgået strategiske partnerskaber for at hjælpe vores kunder med at opnå dette og reducere unødvendige CO2-udledninger.
Elnaz Ehsani, direktør for klima og bæredygtighed hos Bygma Group A/S