For 16. år i træk kårede Århus Stiftstidende sammen med aarhusianerne "Byens bedste", og THE UPCYCL blev nomineret i kategorien "Bedste bæredygtighed".
THE UPCYCL konkurrerede mod giganter som AGF, Northside og Aarhus Vand. Den endelige afgørelse blev truffet ved et stort awardshow i Tivoli Friheden den 16. september, hvor kunstnere som Medina og Andreas Odbjerg optrådte. Her er en oversigt over alle nomineringerne.
THE UPCYCL samlede ikke nok stemmer, og i stedet vandt Northside fortjent titlen som 'Bedste bæredygtighed'. Tillykke til Northside!
Jægergårdsgade vandt titlen som 'Byens bedste gade', så THE UPCYCL gik ikke helt tomhændet hjem, da THE UPCYCL Aarhus Showroom ligger på Jægergårdsgade.